Find den rigtige træterrasse — ét sted

Alle træterrasser (15)

Hvad du skal beslutte, før du køber en træterrasse

En træterrasse er sjældent et impulskøb. Du skal tage stilling til træsort, dimension, underlag, skruer og vedligeholdelse, og de valg hænger sammen. Vælger du et billigt bræt og sætter det på for få strøer, får du en terrasse der fjedrer og skævvrider sig inden for et par sæsoner. Vælger du hårdttræ uden at have styr på forboring og skruetype, bruger du weekender du ikke får igen.

Start med at gøre tre ting op: hvor mange kvadratmeter du skal dække, hvor meget vedligeholdelse du gider, og hvordan terrassen skal se ud om ti år. De fleste ærgrelser over en terrasse i træ handler ikke om, at træet var dårligt, men om at forventningen var en anden end det, træsorten faktisk kan.

Nedenfor gennemgår vi de valg i den rækkefølge, de typisk dukker op, når man står med indkøbslisten.

Trykimprægneret fyr — klassikeren blandt terrassebrædder

Størstedelen af de danske træterrasser er lagt i trykimprægneret fyr. Træet er billigt, let at arbejde med, og imprægneringen presser træbeskyttelse ind i veddet, så det tåler fugt og svamp langt bedre end ubehandlet fyr. Det er terrassetræet, man vælger, når budgettet skal række til mange kvadratmeter.

Kig efter NTR-mærkningen, som fortæller hvilken klasse træet er imprægneret til. Klasse AB bruges typisk til brædder og konstruktioner over jorden, mens klasse A er beregnet til træ i jordkontakt — for eksempel stolper og fundamentsklodser. Bruger du AB-træ dér, hvor der skulle have været A, rådner det nedefra, og det er ikke noget, du opdager, før terrassen begynder at give sig.

Til gengæld skal du acceptere, at imprægneret fyr arbejder. Brædderne kommer ofte våde fra leverandøren, og når de tørrer, krymper de, slår sig en smule og danner revner. Det er normalt og ikke et tegn på dårlig kvalitet.

Lærk, douglas og de nordiske alternativer

Lærk og douglas er nåletræer med et kerneved, der har en naturlig modstandsdygtighed, som fyrretræets splintved ikke har. Derfor kan de lægges ubehandlede, hvis du kan leve med, at de gråner. Farven er varmere end imprægneret træ, og mange vælger dem netop af den grund.

Vær opmærksom på andelen af kerneved. Det er kernen, der har holdbarheden — splintveddet i samme bræt er ikke mere holdbart end almindeligt fyr. Kvaliteten svinger derfor mere fra parti til parti, end man skulle tro, og det kan betale sig at se brædderne, før du binder dig til en hel terrasse.

Både lærk og douglas har tendens til harpiks og til at "spytte" knaster de første sæsoner. Det er kosmetik, men det er værd at vide på forhånd.

Hårdttræ: når terrassen skal holde længst

Ipe, cumaru, bangkirai og teak er tunge, tætte træsorter med høj naturlig holdbarhed. En terrasse i hårdttræ er den dyreste løsning pr. kvadratmeter, men også den, der typisk overlever alle de andre valg i haven. Overfladen er hård nok til at tåle havemøbler, der bliver trukket rundt.

Prisen er ikke kun i træet. Hårdttræ skal forbores til hver eneste skrue, ellers flækker brættet, og det tager markant længere tid at lægge. Sav- og borslid er også reelt. Regn med, at arbejdet fylder mere i budgettet end ved fyr.

Spørg til certificering. FSC- og PEFC-mærkning findes netop for at dokumentere, hvor tropisk træ kommer fra, og det er en oplysning, du bør have, før du betaler.

Termotræ og modificeret træ

Termotræ er almindeligt træ, der er varmebehandlet ved høj temperatur uden kemikalier. Behandlingen ændrer træets struktur, så det optager mindre vand og dermed arbejder mindre og er mere modstandsdygtigt over for råd. Formstabiliteten er den store gevinst — termobehandlede terrassebrædder ligger typisk pænere end imprægneret fyr.

Modydelsen er, at træet bliver mere sprødt. Det tåler ikke lige så meget bøjning, og det stiller krav til underlaget: strøerne skal sidde tæt nok, og skruerne skal sættes efter leverandørens anvisning. Farven er mørk og brun fra start og gråner ligesom andet ubehandlet træ.

Træterrasse eller komposit — hvad er forskellen i praksis?

Kompositbrædder er en blanding af træfibre og plast. De findes som massive brædder og som hulkammerprofiler. Argumentet for komposit er vedligeholdelsen: der skal ikke olieres, og materialet gråner ikke på samme måde.

Argumenterne imod er, at komposit ikke ser ud som træ på tæt hold, at mørke profiler kan blive varme i direkte sol, og at ridser ikke kan slibes væk, som de kan i et trædæk. Vælger du komposit, køber du dig fri af olien — ikke fri af rengøring. Alger og snavs skal stadig af.

Bræddernes dimensioner: tykkelse, bredde og længde

Tykkelsen afgør, hvor langt der må være mellem strøerne. Et tyndt bræt kræver tættere understøtning end et tykt, og hvis du sparer på strøerne, mærkes det som fjedring under fødderne. Leverandøren angiver den maksimale strøafstand for netop den dimension — brug den, og gæt ikke.

Brede brædder giver færre samlinger og et roligere udtryk, men de arbejder også mere og har større tendens til at skåle, altså at kante sig opad. Smallere brædder ligger som regel mere stabilt. Længden bør vælges, så du får så få stød som muligt på tværs af terrassen, for hvert stød er et sted, hvor vand kan stå.

Glat eller riflet terrassebræt?

Riflede brædder blev oprindeligt markedsført som skridsikre, men rillerne samler blade, snavs og fugt, og netop det snavs er det, der gør en terrasse glat. Mange lægger derfor brædderne med den glatte side opad, fordi den er lettere at feje og skure ren.

Har du et bræt med rifler på den ene side og en glat side på den anden, er valget dit — men vælg det bevidst, ikke ved et tilfælde. Vend alle brædder ens.

Underlaget: strøer, fundament og fald

En træterrasse holder ikke længere end det, den ligger på. Strøerne skal være egnet til formålet, ligge i plan og have luft under, så vandet kan komme væk og luften kan cirkulere. Ligger træ og lukker fugten inde, rådner det uanset træsort.

Sørg for et lille fald væk fra huset, så regnvand ikke løber ind mod facaden. Fiberdug under terrassen holder ukrudt nede uden at spærre for drænet. Og lad der være luft ved kanterne — en terrasse, der er lukket helt inde af beplantning og fliser, tørrer aldrig ordentligt.

Læg brædderne med nogle millimeters afstand, så de kan udvide sig, når de bliver våde. Er brædderne fugtige ved leveringen, skal afstanden være mindre, fordi træet krymper når det tørrer. Er de tørre, skal der være mere. Følg leverandørens anvisning på netop det parti, du har købt.

Skruer og beslag — det man ikke ser

Skruerne er en lille del af regningen og en stor del af resultatet. Til imprægneret træ bør du bruge rustfri skruer, fordi imprægneringens salte tærer almindelige forzinkede skruer. Bor du tæt på kysten, er syrefast kvalitet det sikre valg. Det samme gælder til hårdttræ, hvor garvesyren i træet angriber det forkerte stål.

Alternativet er skjult montage med clips, hvor brædderne holdes fra siden. Det giver en overflade uden skruehoveder, men det gør det sværere at skifte et enkelt bræt senere. Vælg efter, om du prioriterer udseende eller reparerbarhed.

Sådan regner du ud, hvor meget terrassetræ du skal bruge

Regn arealet ud, og læg spild til — der går altid træ til afkortning, og du vil gerne kunne kassere de værste brædder frem for at lægge dem ind. Husk, at brædderne skal understøttes i begge ender af hvert stød, hvilket kræver mere strø, end man umiddelbart tror.

Køb hellere hele mængden ad én gang. Træ fra to forskellige leverancer kan afvige i farve og fugtindhold, og det ses.

Prisen på træterrasser — hvad betaler du reelt ekstra for?

De billigste terrassebrædder er imprægneret fyr i standarddimensioner. I mellemklassen ligger lærk, douglas, termotræ og de bedre kompositprofiler. Øverst ligger hårdttræ og de massive kompositbrædder med lang garanti.

Det, du betaler ekstra for, er som regel formstabilitet og levetid — ikke udseende den første sommer. En ny terrasse ser fin ud i alle prisklasser. Forskellen viser sig i år fem.

Vedligeholdelse: olie, rens og grønne belægninger

Vil du beholde farven, skal terrassen olieres med jævne mellemrum. Vil du lade den gråne, kan du nøjes med at rense den. Begge dele er legitime valg — det uheldige er at olie én gang og så holde op, for så bliver resultatet plettet.

Rens terrassen inden olie, og lad træet tørre. Alger og grønt slør sætter sig især på skyggesider og skal fjernes, fordi det er dét, der gør dækket glat. Højtryksrenser er en fristelse, men den kan rejse træfibrene og gøre overfladen ru, så vær varsom med trykket.

Typiske fejlkøb, når man bestiller terrassebrædder

• For få strøer, fordi de er "bare" understøtning — det er dem, der bærer hele terrassen.
• Forkert imprægneringsklasse til stolper i jordkontakt.
• Forzinkede skruer i imprægneret træ eller hårdttræ.
• Ingen luft under dækket, så fugten ikke kan slippe væk.
• Hårdttræ købt uden at have regnet forboringen med i tidsforbruget.
• For lidt spild bestilt, så de dårlige brædder ender i terrassen.

Ofte stillede spørgsmål om træterrasser

Hvorfor slår mine nye terrassebrædder sig?

Fordi de tørrer. Imprægneret træ leveres ofte fugtigt, og når vandet forlader træet, krymper det ujævnt. Skruer i begge sider af brættet holder det bedst på plads.

Kan jeg lægge en ny træterrasse oven på den gamle?

Sjældent en god idé. Det gamle dæk holder fugt, og du mister højde. Er det gamle underlag råddent, arver du problemet.

Hvornår gråner træet?

Alt ubehandlet træ udenfor gråner med tiden, fordi UV-lyset nedbryder overfladen. Det er kosmetisk og siger ikke noget om styrken.

Skal en træterrasse olieres første år?

Imprægneret træ skal typisk tørre, før det kan tage imod olie. Følg anvisningen på det produkt, du har købt, frem for en tommelfingerregel.